• +45 33 60 75 76
  • info@1stroke.dk

Værdiskabelse med it

Har du følt at skrive en business case er splid af tid? Du forstår ikke meningen med at udfylde en kæmpe skabelon – som umiddelbart synes til ingen verdens nytte. Men har du de rigtige værktøjer, sikrer du,  at business casen går fra at være et passiv skuffedokument til at blive et aktivt skaffedokument.

1stroke tilbyder kurser i at opstille business cases for private it-projekter med udgangspunkt i PRINCE2-dokumenter og -strukturer. Der er primært fokus på værdiskabelse.

Form
I løbet af kursets 3 dage bliver du introduceret til de værktøjer, som en anvendelig business case kræver samtidig med, at du skriver på den business case, som du har med hjemmefra.

Derfor skal der deltage mindst to personer fra organisationen, som arbejder sammen om et projektemne.  Inden kursusstart skal emnet godkendes af kursuslederen.

Der vil gennem kurset være en gennemgang af eksempler på en god business case for ERP- og it-projekter.

Indhold
Kurset præsenterer business casens væsen, formål, krav og udfordringer og giver en  introduktion til de værktøjer, som afslutningsvis vil blive anvendt til opstille en konkret business case .

Med i kursusprisen er en feedback på din endelige business case, som skrives færdig efter kurset. Dette gennemføres af kursuslederen.

Program

Dag 1

  • Fundamentals of a business Case
  • Benefit Management

Dag 2

  • Business Management
  • Stakeholder Management
  • Change Management
  • Risk Management

Dag 3

  • Financial Management
  • Presentation Management
  • International Standards
  • Tool Management

Deltagere
Kurset henvender sig til alle , som skal skrive en business case  – fra funktionschefer, styregruppe-medlemmer til projektledere og interne konsulenter.

Kursusleder
Martin J. Ernst, Senior management konsulent
Bo Ringgaard, management konsulent

Pris
14.900,- inkl. forplejning og ekskl. moms.

Alt det med småt

Kursustilmeldingen er bindende og sker ved indbetaling af kursusgebyr. Registreringen bliver bekræftet på e-mail. Ved afmelding 8 uger inden kurset bliver pengene refunderet. Ved afbud mellem 8 og 1 uger før refunderes halvdelen af kursusgebyr og senere end 1 uger før giver ingen refusion.

Prisen inkluder undervisning, materialer, opfølgning af business case, morgenmad og frokost inkl. drikke men ikke overnatning. Spørg gerne om tilbud på overnatning.

Mindste antal på kurset er 4 personer. Ved mindre antal personer, så vil kurset blive aflyst og tilmeldte vil blive tilbudt tilmeldt til et senere kursus, få et tilbud om et internt kursus eller penge retur.

Der tages udgangspunkt i en konkret problemstilling fra kursisterne egen organisation. For at sikre at denne problemstilling har substans nok til at kunne bruges i kurset skal denne godkendes af kursuslederen. Hvis kursuslederne ikke godkender emnet, så er det op til den enkelte organisation om de vil deltage eller ej. En deltagelse i dette tilfælde er på eget ansvar for resultatet af business casen.

Kurset tilstræber, at kursusdeltagerne får skrevet det meste af en business case færdig. Dette forudsætter dog at …

  • kursisterne er aktive under kurset
  • kursisterne har adgang til virksomhedens data under kurset via VPN, internet og PC
  • kursisterne har en indgående viden om organisationen
  • der deltager et par stykker fra hver organisation, så man via gruppearbejde kan komme godt i gang med business casen
  • Kursisterne skal selv have PC og evt. mobilt bredbånd med.

Business casen færdiggøres hjemme i organisation, og i den forbindelse bliver denne læst, godkendt og accepteret af nøglepersoner. Der er i prisen for kurset inkluderet en feedback fra kursuslederen af den færdiggjorte business case. Dette inkluderer en gennemlæsning og en mundtlig gennemgang på mellem ½ til en hel time. Gennemgangen fokuserer på forbedringsmuligheder.

I forbindelse med feedback på den færdigskrevne business case, så er transport på Sjælland inkluderet i prisen. Dog vil der være et tillæg hvis der skal gennemføres et besøg på lokationer vest for Storebælt. Telefonisk feedback er et alternativ og vil være gratis.

Kursuslederen og dennes hjælpere behandler selvfølgelig alle kundeoplysninger med største fortrolighed. Netop af hensyn til denne fortrolighed, så underskriver kursuslederen og evt. medkursusledere gerne en fortrolighedserklæring. Dette skal fremsendes af kursisterne inden kurset og vil blive afleveret i underskrevet tilstand som det første på kurset.

da_DKDansk