Kontakt os på: +45 3360 7576

Ny undersøgelse: Kun hver tredje forsøger at jagte gevinsterne i deres business case

PRESSEMEDDELSE:

 

Ny undersøgelse:
Kun hver tredje forsøger at jagte gevinsterne i deres business case

En ny undersøgelse blandt offentlige og private virksomheder viser, at alt for få arbejder systematisk med gevinstrealisering.

Business casen er blevet comme it faut, når offentlige og private virksomheder skal beslutte, om et projekt er pengene værd. Men en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet 1stroke viser, at det i praksis er de færreste, som efterfølgende får høstet gevinsterne af projektet.

Undersøgelsen om brug af business cases er gennemført som spørgeskema blandt 200 ansatte i offentlige og private virksomheder samt cirka 40 opfølgende interviews.

”Gevinstrealiseringen er begrænset til en eksklusiv klub. Det er kun hver tredje, som vurderer, at de gør, hvad de kan for at realisere gevinsterne af deres projekt. Og endnu færre arbejder med en systematisk med realisering”, siger Martin J. Ernst, partner i 1stroke og ekstern lektor på It-Universitet i faget Business case.

Gevinstrealisering som personligt mål for direktør og chefer
Potentialet for bedre gevinstrealisering er centreret omkring tre forhold. Det drejer sig om, at direktører og chefer skal måles på realisering af gevinsterne.Desuden skal virksomhederne i højere grad kunne estimere omkostninger og gevinster. Og endelig er der behov for, at rapporteringen bliver mere synlig og standardiseret.

”Hvis direktører og chefer bliver målt på at høste gevinsterne ved projekter, så sikrer du nærmest – per automatik – et vedvarende fokus på opnå det, som netop i sin tid var argumentet for, at projektet blev sat i gang. Det er ganske enkelt afgørende for, at virksomheden får mest muligt ud af sin investering”, siger Martin J. Ernst.

Læs mere om undersøgelsen her: 1stroke – BC undersøgelse 2012 – FINAL

1strokes undersøgelse om brugen af business case i det private og offentlige bliver bl.a. præsenteret på en konference den 6. november 2012. Her vil den engelsk guru inden for gevinstrealisering, Stephen Jenner tale over emnet ”Managing Benefits, a Best Practice approach”.

Læs mere om konferencen her: https://1stroke.dk/2012/09/konference-om-gevinstrealisering-for-bade-det-private-og-det-offentlige/

Find mere inspiration fra 1storke her: https://1stroke.dk/inspiration/

For yderligere informationer om undersøgelsen kontakt Martin J. Ernst på mje@1stroke.dk eller 2991 1122.

Der er lukket for kommentarer.

Nyt partnerskab mellem EPICO-IT A/S og 1stroke ApS – EPICO Management Consultants

EPICO-IT A/S og 1stroke ApS har sammen dannet EPICO Management Consultants. EPICO-IT A/S har mere end 10 års erfaring med freelance konsulenter indenfor IT. Hertil har 1stroke de sidste 10 år haft fokus på forretningskritiske initiativer samt business cases (BC) og gevinstrealisering.

 

 

 

 

 

LÆS MERE