• +45 33 60 75 76
  • info@1stroke.dk
Kurser og inspiration
Sådan bruges business cases og gevinstrealisering i danske organisationer – kom til gå hjem-møde 3. november 2016

Sådan bruges business cases og gevinstrealisering i danske organisationer – kom til gå hjem-møde 3. november 2016

1stroke har netop lagt sidste hånd på årets undersøgelse af danske virksomheders brug af business cases og gevinstrealisering – for femte år i træk. I den anledning inviterer til 1stroke til gå hjem-møde 3. november 2016. Her vil undersøgelsens resultater blive præsenteret sammen med indlæg fra fire talere, som giver hver deres bud på værdiskabelse i organisationer. Mellem og efter foredragene vil der være mulighed for en forfriskning og netværk.

Program:
Faglige indlæg fra kl. 16.30-18.30
Netværk med forplejning fra kl. 18.30-20.00

Tilmelding:
Af hensyn til bestilling af catering vil vi bede dig om at tilmelde dig her: Eventbrite

Om talerne:
Allerede bekræftede talere:

  • Business casen i et af de største programmer i Danmark – Grunddataprogrammet
    Peter Lindbo Larsen, del-programleder i Grunddataprogrammet kommer og fortæller om business casen for et af de største programmer i Danmark p.t.; Grunddataprogrammet. Her er business casen kendetegnet ved, at en stor række aktører og interessenter skal trække på samme hammel. Men dem som leverer den største indsats, er ikke dem, der høster den største gevinst – en generel problemstilling for de største projekter i Danmark. Hvordan klarer man så den?
  • Eksempel på business case for digitalisering i den finansielle sektor
    Mikael Braagaard fra Festina Lente – et softwarehus med grobund i Fintech – kommer og fortæller om, hvordan digitalisering i den finansielle sektor er en god business case. Festina Lentes løsning ’Advisor’ er en selvbetjeningsløsning til banker, forsikring og pension, hvor rådgivningen bygger på kundens egne data. Det giver en klar besparelse i relation til dataindsamling, bedre udnyttelse af medarbejdernes viden, og derved også et langt bedre udgangspunkt for kunderådgivning.
  • Business casen i fælles offentlige digitaliseringsstrategi 
    Jimmy Kevin Pedersen fra 1stroke vil fortælle om den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi, der rækker frem til 2020, og hvorfor det rummer en god business case. Men hør også hvad strategien mangler for at blive en business case i verdensklasse for borgere, erhvervsliv og det offentlige.
  • Danskernes brug af business cases og gevinstrealisering 2016
    Martin J. Ernst fra 1stroke vil løfte sløret for dette års undersøgelse og i den forbindelse komme med praktiske tips til, hvordan organisationer generelt kan blive bedre til at realisere gevinster – business casen ikke bliver en klods om halsen …

Læs mere om den årlige business case undersøgelse og se resultaterne fra de forrige år her.

Hvis der er spørgsmål til dette event er I velkomne til at kontakte os på email info@1stroke.dk eller telefon 8851 0222.

 

bcu_2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk