Kontakt os på: +45 3360 7576

1stroke søger: Senior program- eller projektleder til forretningskritiske forandringer

Beskrivelse af jobbet som konsulent

Som senior program- eller projektleder varetager du typisk den daglige ledelse af et program, projekt eller delprojekt for vores kunder – ofte med teknologisk fokus. Du har ansvar for både resultatet og for processen – herunder at sikre målsætning mht. tid, indhold og økonomi nås i forhold til definerede succeskriterier og ønsker om opnåelse af gevinster. Det kan også være, at du skal fungere som rådgiver eller reviewer af ovennævnte aktiviteter.

Forandringsledelse er et væsentligt parameter i projektledelsesarbejdet for at sikre den rette forankring i den modtagende organisation samt indfrielse af gevinster.

I 1stroke arbejder vi både for kunden og leverandøren, men fokuserer altid på etablering og eksekvering af en business case og især gevinstrealiseringen. Vi er praktikere, der er med til at etablere projektet og gør gerne arbejdet færdigt med hands-on ledelse.

 

Krav og forventninger til en 1stroke-konsulent

Som konsulent hos 1stroke har du typisk en akademisk uddannelse gerne med erfaring inden for projektledelse, organisationsændringer, strategiformulering og -implementering samt ledelse. Alternativt har du veldokumenterede resultater og erfaring med gennemførelse af udviklingsprojekter med teknologisk fokus. Kendskab til it-systemudviklingsmetoder og -teknologier er en fordel.

Du skal være målsøgende, struktureret og selvstændigt kunne træffe afgørende beslutninger. Du skal være involverende, vedholdende og samtidig have en høj stresstærskel.

Som konsulent hos 1stroke forventer vi, at du dels forsætter med at dygtiggøre dig evt. ved at tage yderligere projektlederuddannelse herunder enten SCRUM, PRINCE2/MSP, IPMA (International Project Management Association) certificering, samt at du tager aktiv del i 1strokes opbygning og markedsføring.

 

Karrieremulighed

1stroke lægger vægt på videreudvikling og karrieremulighed for den enkelte konsulent. I den forbindelse har vi en karriere- og medarbejderudviklingsmodel med følgende niveauer:

Ass. Konsulent:
  • Medarbejder som er tilknyttet 1stroke eksklusivt
  • Bidrager til et eller flere fag områder
  • Bidrager til marketing og salg
Ass. Partner:
  • Ledende medarbejder tilknyttet 1stroke eksklusivt
  • Ansvarlig for et fagområde
  • Ansvarlig for et salgsbudget
  • Aktiv markedsføring
Partner
  • Som Ass. Partner blot med fuld ejerandel af 1stroke.

 

Om 1stroke

1stroke er en netværksbaseret virksomhed, som ønsker at samle dygtige konsulenter med signifikante resultater omkring den gode business case og professionel eksekvering frem mod den rette gevinstrealisering.

Vi mener, at den gode business case er nøglen til et godt projekt. Samtidig er vi praktikere, der ligger hjerteblod i at gennemføre praktiske løsninger for at opnå den ønskede gevinstrealisering. Det gør vi igennem projektledelse og fokus i projekterne, hvor vi gerne er med fra start til slut.

Vi er en 5 år gammel virksomhed med en bred vifte af kunder. Vi bor på Gl. Kongevej i det indre København, men arbejder lokalt hos kunderne på de enkelte projekter.

Læs mere om vores mission statement, hvad der ligger bag vores navn eller hvordan I kan kontakte os.

 

Interesseret?

Skriv til partner Martin J. Ernst på mje@1stroke.dk og ring på 2991 1122, hvis du vil vide mere.

 

..........................................................