Kontakt os på: +45 3360 7576

1stroke har leveret projektledelse og rådgivning til ny dansk-udviklet cybervaluta

I går lancerede serie-iværksætteren Jesper Toft, der bl.a. står bag 118.dk og Edbpriser.dk, en ny cybervaluta, der står til at kunne revolutionere betalinger på tværs af landegrænser.

1stroke har været med på rejsen fra start til slut, og i et tæt samarbejde med Jesper Toft har 1stroke bidraget med at udvikle business casen og løbende sikret sig, at alle gældende parametre omkring det komplekse projekt blev monitoreret, tilpasset og fulgt sikkert og helt i mål.

I går kunne Jesper Toft så lancere en ny web-valuta – Global Currency Unit (GCU) – der reducerer volatiliteten i valutakurs-bevægelserne kraftigt.

1stroke, der er specialiseret i at arbejde med den gode business case og har stor erfaring i at sikre, at de beskrevne gevinster også bliver realiseret, tror på, at GCU-løsningen vil blive taget godt imod på markedet – og samtidig give den etablerede finansverden konkurrence på betalingsområdet.

Jesper Toft kom til os med ideen om at skabe et nyt betalingssystem, der kunne bygge bro mellem de velkendte betalingsløsninger og finansverdenens webbaserede blockchain-løsninger. At være med til at beskrive business casen og efterfølgende sikre sig at realisere projektet i spændingsfeltet mellem international lov, nye krav til persondata, betalingssystemer, tekniske leverancer, medarbejdere og markedsføring har vist, at bruger man business casen som kompas under et samlet projekt, har man hele tiden styr på, hvor projektet peger hen”, siger siger CEO i 1stroke og ekstern lektor på IT-Universitetet, Martin J. Ernst.

Jesper Toft mener, at det arbejde, som 1stroke har leveret, har sikret en god proces, hvor der konstant har været fokus på at realisere overskud på samtlige parametre; såvel menneskeligt, teknologisk som økonomisk.

”Vi kom sikkert i mål med den business case, vi valgte at investere tid og penge i at realisere”, afslutter Jesper Toft.

 

Læs hele artiklen hos finans.dk
Læs mere om den nye web-valuta

Efterlad et svar

Nyt partnerskab mellem EPICO-IT A/S og 1stroke ApS – EPICO Management Consultants

EPICO-IT A/S og 1stroke ApS har sammen dannet EPICO Management Consultants. EPICO-IT A/S har mere end 10 års erfaring med freelance konsulenter indenfor IT. Hertil har 1stroke de sidste 10 år haft fokus på forretningskritiske initiativer samt business cases (BC) og gevinstrealisering.

 

 

 

 

 

LÆS MERE