Kontakt os på: +45 3360 7576

FN’s 17 verdensmål – større fokus i business cases

FN's 17 verdensmål

Bæredygtig udviking og en klode i bedre stand end den er nu for natur og mennesker – det er målet, der skal sikre eftertiden. Hvis alle gør noget rigtigt, selvom det er småt, så er det alligevel en vej og en indsats. Hvor det virkelig batter noget, er når virksomheder og lande indtænker de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i deres planer.

Det skulle være så godt …

En hurtig søgning viser, at der er masser af folk, som siger, at verdensmålene er en rigtig god business case. Det skulle give rigtig mange muligheder for danske virksomheder. Se også Udenrigsministeriet side om “Verdensmålene som forretningsmulighed“.

Ulla Tørnæs mener, at det er en kæmpe business case for de danske virksomheder. Ulla har også været med et at etablere en ”Verdensmålsfond”, som skal bruges i forbindelse med ulandsbistanden. Der ligger omkring 5 mia. i fonden, som er sket i et samarbejde.

1stroke har bare svært ved at forstå, hvad der præcis gør dette til en god business case? Vi har hørt podcasten et par gange – og resultatet er det samme. Verdensmålene er en god business case. Man snakker om det, man vil opnå – og giver ikke så mange eksempler på, at nogle har gjort det. Man savner noget mere konkret, men en minister kan jo nok ikke favoriserer en eller flere virksomheder ved at nævne dem.

Kristian Jensen mener:“Man kan ikke nå verdensmålene, hvis ikke der er økonomi i det. Der er ikke filantropi nok i verden til at betale for den regning, verdensmålene har med sig. Man bliver nødt til at lave det som en business case,”

Her er vi helt enige. Det skal tænkes som en del af forretningsmodellen – og dermed også have det med, når der udarbejdes business cases. Og ja, offentlige organisationer har en forretningsmodel – og Ostewalders Business Model Canvas kan fint bruges af en offentlig organisation til at beskrive, hvordan man skaber værdi (value proposition) overfor deres ”kunder” eller ”borgere”/”brugere”.

Men inkluderer virksomheder og offentlige organisationer disse verdensmål?

1stroke har ikke set mange eksempler på det. Og hvis vi skal skabe en bedre planet, så skal vi godt nok gå mere til stålet og sørge for at vores forretningsmodeller og business cases understøtter netop verdensmålene. Vi kan nok ikke understøtte alle verdensmål i vores strategi og forretningsmodel, men vi kan vælge dem ud, som vi benhårdt går efter.

Mater er en dansk møbelproducent startet af Henrik Marstrand. Hele værdiggrundlaget med denne virksomhed er netop at skabe etisk design med bæredygtige materialer som omdrejningspunkt.

Dvs. de taler bl.a. ind til verdensmål nummer 12.

Læs den fulde blog på Version2.dk

Efterlad et svar