• +45 33 60 75 76
  • info@1stroke.dk

Business case og gevinstrealisering hos IDA

Har du også oplevet, at investeringsbeslutninger tages uden at der ligger en solid business case bag? At projekter og investeringer besluttes uden sikker viden om afkast og effekter? At gevinster kun realiseres i begrænset omfang og at fokus forsvinder når projekter går i drift?

Talrige undersøgelser viser, at du ikke er alene om denne oplevelse. Hverken i den offentlige eller i den private sektor. Men undersøgelser viser også, at business cases og gevinstrealisering er rykket højt op på dagsordenen. Efter en lang periode med store investeringer i digitalisering og innovation trænger væsentlige spørgsmål sig på: Hvor bliver forandringerne af? Hvor bliver gevinsterne af? Hvordan få vi mere værdi og effekt for pengene?

Når der udarbejdes business cases, er det erfaringen, at de ikke giver de ønskede resultater. Business case beskrivelserne er ikke solide og gevinstrealiseringsplanerne er mangelfulde.  Nogle ledere fristes til at bruge business casen til at legitimere en beslutning frem for at afdække muligheder og påpege den optimale løsning.

Målet med dette kursus er, at give dig værktøjer til at få styr på business casen og gevinstrealiseringen.

Vi vil have fokus på business casens indhold og tilblivelse, videre liv og realisering. Business casens forretningsmæssige sammenhæng, dvs. sammenhæng med forretningsmodel og strategi vil også komme i fokus ligesom interessent afdækning, forandrings- og risiko-håndtering indgår i kurset. Du vil med andre ord blive klædt godt på til at arbejde med business cases i sammenhæng med virksomhedens øvrige problemstillinger og prioriteringer.

Gennem en blanding af undervisning og workshops lærer du over 2 dage at udarbejde en solid business case og gevinstrealiseringsplan. Kurset indeholder ”hands-on” aktiviteter, hvor du får mulighed for ”stykke for stykke” at udvikle en business case i løbet af kurset.

Udgangspunktet for kurset er bogen “Mastering the Business Case”, som vil blive tilsendt inden kurset.

Ved deltagelse på dette kursus, sikres du et solidt grundlag for gennemførsel af virksomhedens projekter og den efterfølgende realisering af de ønskede gevinster.  Du kan læse mere og tilmelde dig et kursus her.

Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Ass. Partner Jimmy Kevin Pedersen på 5239 3885, Partner Martin J. Ernst på 2991 1122 eller skrive til os på info@1stroke.dk.

Se også vores andre kurser under åbne kurser og få mere inspiration til den solide business case på vores faglige site businesscase.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk