

Konsekvenserne ved EU’s nye persondataforordning er andet og mere end bøder. Der er også gevinster og nye muligheder forbundet med at være “den gode dreng i klassen.”
Med trusler om alvorlige sanktioner og klækkelige bøder vil EU’s kommende persondataforordning tvinge offentlige og private virksomheder til at beskytte og sikre persondata på en mere struktureret måde end tidligere.
Forordningen vil få konsekvenser for langt de fleste virksomheder og organisationer, når den træder i kraft til maj næste år. Allerede nu er der derfor massivt fokus på de nye krav, og hvordan man som virksomhed får implementeret de nye processer og strukturer på bedst mulig måde.
“Man skal have kortlagt, i hvilke it-systemer, man har de personfølsomme data, og så skal man samtidig også sikre, at man både nu og fremadrettet behandler personfølsomme data efter reglerne. Det er et meget stort og omfattende arbejde,” siger Jimmy Kevin Pedersen, ass. partner i konsulentfirmaet 1stroke og ekstern lektor på IT-Universitetet.
Af samme grund er EU’s kommende forordning blevet stemplet som en “administrativ byrde”, “papirtiger” og som “spild af penge”. Men ifølge 1stroke bør man som virksomhed forsøge at vende bøtten og slippe det negative mindset. For udover at undgå et alvorligt bøde-smæk, hvilket jo i sig selv er en positiv ting, vil man som virksomhed kunne høste en lang række gevinster ved at blive compliant med de nye regler.
“I stedet for at se persondataforordningen som en plage eller en kedelig opgave, man bare skal løse, kunne man også anskue den som en mulighed for at få gået sine systemer efter i sømmene – at få gjort forårsrent,” siger Jimmy Kevin Pedersen, der 1. og 8. marts holder oplæg om forordningen som en god business case på Computerworlds event “Bliv klar til EU’s persondataforordning”.

Brug business casen som kompas
1stroke, der rådgiver en lang række private og offentlige virksomheder indenfor gevinstrealisering, peger på, at business casen kan være et hjælpsomt redskab til at høste de skjulte gevinster ved persondataforordningen.
“Ved at bruge business casen som kompas, får du bedre styr på, hvor du vil hen. Samtidig får du en værdidrevet gennemførelsesproces, som afspejler dit mål for arbejdet,” siger CEO i 1stroke og ekstern lektor på IT-Universitetet, Martin J. Ernst.
4 gevinster din virksomhed kan få ud af persondataforordningen via business casen:
Bliv klædt på til persondataforordningen, og tilmeld dig Computerworlds konference d. 1. og 8. marts. Her kan du også høre oplæg fra Plesner, Lego, Danfoss og Datatilsynet.