Men der var en bagside af medaljen. Ikke den velkendte omgang tømmermænd, som ellers rammer hårdt, når man har hamret ´Rote Spritzer`, Fadøl og et par meter “Flügel´ en hel aften, men covid-19.
Mandag den 9. marts kom svaret; “Du er covid-19 positiv” – og herfra kender vi alle slagets gang for resten af verden.
Som selvstændig konsulent gennem mange år rammer det ekstra hårdt, for hvad sker der nu? Det var et af de mange spørgsmål, som Martin kunne stille sig selv i sine 14 dage som karantæneramt. En tid, hvor hele Danmarks hjul blev sat i stå – og mange mennesker stod overfor nye og ukendte udfordringer.
Martin benyttede tiden til at få skrevet et par indlæg på Version2.dk, hvor et af de mest læste indlæg nåede ud til +15.000 mennesker – nemlig bloggen “Dybt suk fra en corona-positiv – 10 ting du kan gøre for at holde hjulene igang“, hvilket i skrivende stund stadig er vigtigt.
For selvom Danmark så småt åbner sine døre for udvalgte virksomheder i detailbranchen og de mindste lige nu afslutter den første uge i institution og skole, så er der lang vej igen.
Nød lærer som sagt nøgen kvinde at spinde – og pludselig fra den ene dag til den anden stod et helt land uden tøj på.
Mette-mor havde trukket bundproppen ud af badekarret, og der sad vi tilbage; nøgne, forfrosne og uden noget tøj at tage på. Men det har også vist sig, at vores danske samfundssind og samarbejdsevner har skubbet på udviklingen af nye tiltag.
Og da vores statsminister endnu en gang tonede frem på fjernsynet den 7. april kunne vi høre, at nu var det slut med fede film i læ af mørket i biografen, festivaller og fede koncerter – i hvert fald frem til og med den 30. august.
Det betød, at ikke kun scenekunstnere stod uden arbejde, men hele det store menageri, der gemmer sig i kulissen og sikrer, at alt klapper og klart – og et eksempel er lyd- og scenekunstnere, som her arbejder med en ny måde at sikre deres indtægt på.
Vi er temmelig sikre på, at der er kommet en masse gode ideer, som også bliver bæredygtige på den anden side af corona-krisen – og dem vil vi meget gerne høre mere om.
Giv os dit input på mje@1stroke.dk, så ringer vi dig op for at høre mere om jeres kreative og innovative ideer. Måske den kan klare at blive nomineret til Danmarks bedste business case.
Én af de ting, som Martins hjerte brænder for, er ´målinger´. Mål, mål, mål…
Og som altid blev det fremhævet i et af par indlæggene på version2.dk. Her var Martin inde og pege på vigtigheden i, at der blev testet i et stort omfang. Måske Heunicke har lyttet til Martin – eller også har man selv fundet ud af, at det nok var en rigtig god idé at få testet i stort omfang. Derfor har vi i den seneste uge set store hvide telte skyde op over hele landet.
Nu er Danmark i gang med at måle, men får din organisation målt på de mange kreative og innovative ideer, der er sket i løbet af de seneste seks uger?
Vi håber på, at rigtig mange virksomheder tager #CoronaCreative tankegangen med sig videre – og husker at måle på de tiltag, som der sket. Det kunne vise sig at være en god business case😉😉😉