• +45 33 60 75 76
  • info@1stroke.dk

Undersøgelse: Brugen af business cases i det private og offentlige 2015

1stroke gennemfører igen i år vores undersøgelse af offentlige og private virksomheders brug af business cases og arbejde med at sikre gevinstrealiseringen. Årets undersøgelse trækker på de foregående års undersøgelser og vil afdække udviklingen i virksomhedernes modenhed i forhold til at anvende business casen som beslutningsgrundlag og aktivt styringsværktøj i forbindelse med realisering af gevinster.

Med undersøgelsen ønsker 1stroke at afdække:

  • Hvor mange anvender business cases igennem hele projektets levetid?
  • Kobling mellem business casen og virksomhedens strategi?
  • Forankring i den daglige drift
  • Hvad er de primære gevinster?
  • Tidsforbrug versus projektets gevinster?
  • Er der forskel på succes blandt de forskellige arketyper af projekter, som business cases skal understøtte?
  • Erfaringer med Statens It-råds business case model

Årets undersøgelse er den fjerde i rækken. Den vil således både give et billede af de nuværende trends, men også bidrage til et billede af den løbende udvikling i brugen af business cases og gevinstrealisering.

Konklusioner fra 2015

Nye trends fra årets undersøgelse:

  • Business casen bliver i det offentlige oftere skrevet af den tekniske projektleder. Se også afsnit 2. Dvs. det går den forkerte vej, og det potentiale, som vi fandt sidste år, må alt andet lige være større.
  • Der er et ønske i det offentlige om, at chefer og direktører skal have målene for business casens gevinster skrevet ind i deres kontrakter.

Ellers så vi en konsolidering af resultaterne fra tidligere år:

  • Business casen har tre liv, men meget tyder på, at det tredje liv (gevinstrealiseringen) har trange kår. Det skyldes bl.a. forkert forankring af gevinstrealiseringen i projektet og ikke hos gevinstejer, hvor den bør være.
  • Mange business cases er ikke i tråd med organisationens overordnede strategi
  • Når de forkerte skriver business casen, betyder det ofte, at det reelle potentiale ikke bliver dokumentet eller beregnet korrekt.
  • Potentialet for mange business cases er i den offentlige sektor baseret på procesforbedringer, som traditionelt har haft svært ved at blive realiseret.
  • Private virksomheder har oftest fokus på at anvende business cases i forbindelse med etablering af nye forretningsmodeller. Her er der fuld fokus på gevinstrealisering – ellers overlever man ikke.
  • Staten har indført en rapporteringsmodel til rapportering af business cases og projekternes fremgang. En kompleks model, som besværliggør forankringen og det daglige arbejde.
  • En stor del af business casene i den offentlige sektor bliver udarbejdet grundet krav i interne og eksterne regler.
  • Såvel private som offentlige virksomheder mener, at både store og små projekter har fordel af en business case og plan for gevinstrealisering.
  • Offentlige virksomheder mener ikke selv, at de er gode til at realisere business casens gevinster. Private virksomheder mener omvendt at de er gode til at realisere gevinsterne.
  • Private virksomheder anvender i højere grad business cases som prioriteringsværktøj end det offentlige.
  • En stor del af de offentlige og private virksomheder tilkendegiver, at de ikke har tradition for at udarbejde business cases.
  • Både private og offentlige virksomheder kan blive bedre til at lære af deres estimater af omkostninger og gevinster.
  • Især den offentlige sektor tilkendegiver, at de kan blive bedre til at indarbejde business casens mål som personlige mål for direktører og chefer.

 

Læs dette års undersøgelse her: 1stroke – BC undersøgelse 2015 – FINAL.

 

 

Læs mere om den årlige business case undersøgelse og se resultaterne fra de forrige år.

 

Hvis I har spørgsmål til denne undersøgelse, så er I velkomne til at kontakte partner Martin J. Ernst på 2991 1122 eller skrive til os på info@1stroke.dk.

Find mere inspiration til den gode business case og gevinstrealisering på vores faglige site businesscase.dk og læs også om den nye bog Mastering the Business Case på masteringthebusinesscase.com.

 

© 1stroke 2012, 2013, 2014 og 2015. Undersøgelsen må gengives med klar kildehengivelse til 1stroke ApS. Hvis dette ikke overholdelses, kan anvender af undersøgelsen faktureres af 1stroke jf. gældende prisliste.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk