Der er mange vigtige elementer i en business case. Interessentanalyse og herefter inddragelse af de rigtige interessenter, er ét af dem. Det synes at være glemt i sagen om de nye F-35 fly til Forsvaret. Har piloterne været i tale?
En intern undersøgelse fra FMI fastslår, at med kun 22 fly, vil der ikke være flyvetimer nok til at sikre flyvetræningen i de nye maskiner.
Denne regnefejl er med til at gøre den i forvejen usikre business case til en virkelig dårlig business case, når man nu har fundet ud af, at der ikke er fly nok til at dække minimumskravet af flyvetimer til piloterne, så de er fuldstændig skarpe til deres job. Martin J. Ernst, CEO i 1stroke taler tit om, at TCO for have en enabler (som kampflyene) skal ses i en helhed. Her bliver kampflyene talt op til, at det vil koste menneskeliv. Det er så ultimativt. – Hvad koster et liv?
Det står på side et i alle business case bøger, at man skal tage de rigtige mennesker i ed under forarbejdet på en business case. Martin har også tit været inde på, at det er de forkerte som skriver business casen, da det skal være dem som modtager investeringen, som skal skrive business casen – og ikke som i dette tilfælde et eksternt konsulentfirma.
Martin begriber ikke, at det ikke er forrest på hethinden, at et godt forarbejde er nødvendigt for at nedbringe alle disse ups’ere på den anden side af business casens beslutning. Pengene er brugt og nu bliver hele business casen så dårligere, fordi man er nødt til at stoppe penge i nogle huller, man ikke havde taget højde for. Og når det så er huller på størrelse med hangarvinduer – så er det ikke bare uforståeligt, men også dybt uprofessionelt og nogen må krumme tæer.
Den eneste måde at løse problemet er enten ved at fyre piloter eller få nogle flere fly. Det sidste virker overhovedet ikke om en levedygtig mulighed, så vi må se ind i en mandskabsreduktion.
Læs den fulde kommentar på Version2.dk