Undersøgelse: Brugen af business cases i det private og offentlige 2018
I 2018 viser resultaterne desværre ingen fremgang for gevinstrealiseringen.
Det er ikke blevet et hak bedre sidste år! Så kort kan det siges! Business casen halter også stadig i forhold til organisationens strategi – der er for sjældent en sammenhæng, og det påvirker gevinstrealiseringen negativt.
Hvorfor så dykke ned i resultaterne – får jeg ny viden?
Gentagelsens kraft og hukommelsens begrænsning i et sammenkog, gør det rigtig fint at læse rapporten. For hvad vi bliver mindet om, husker vi bedre til næste gang vi står i en business case situation. Desuden har vi fået perspektiv fra over 300 kommentarer på Martin J. Ernsts blogs på Version2.dk. Og kan vi rykke bare en smule på dig i en positiv retning, vil det smitte af på dine samarbejdspartnere og hele ejerskabet af business casen.
Et par konklusioner fra årets undersøgelse
- En stor del af de offentlige og private virksomheder tilkendegiver, at de ikke har tradition for at udarbejde business cases, som den primære grund til ikke at udarbejde en.
- De offentlige business cases har en tendens til i mindre grad at hænge sammen med organisationens strategi end tidligere.
- Både private og offentlige organisationer vil gerne blive bedre til udarbejde business casen og den efterfølgende gevinstrealisering. I særdeleshed vil de gerne blive bedre til at estimere omkostninger og gevinster. Dette gælder både før og efter projektet starter.
- Især den offentlige sektor tilkendegiver, at de kan blive bedre til at indarbejde business casens mål som personlige mål for direktører og chefer.
- Virksomheder og organisationer mangler de rette målings- og opfølgningsværktøjer. Det giver problemer med kunne redegøre for om de initiativer, som man har sat i gang, faktisk også giver en effekt.